Vi tilbyder

Vi bestræber os altid på at have en god dialog med kunden, med hesten som centrum. Det er nemlig vigtig for os at kunden har forståelse for det arbejde vi laver.

  • Skoning af alle typer pony/heste
  • Varmskoning
  • Bredt sortiment af sko
  • Specialsko/sygebeslag
  • Samarbejder med dyrlæger
  • Kørende værksted
  • Stævnesmed
  • Døgnservice
  • SMS-service

Som nogle af de få i danmark tilbyder vi døgnservice - dvs. at hvis du står med et akut problem, som fx en sko der er trådt op i hoven eller en hovbyld, kan vi komme med det samme, på alle tider af døgnet mod ekstra betaling. Også selvom du ikke bruger os som fast smed.

SMS-service betyder, at man hele døgnet kan sende en SMS med ønsker om tidsbestiling, akutte opståede problemer osv. Vi sender også gerne gerne en SMS før vi kommer.


Vi vil gerne fortælle om, hvilke sko vi bruger i vores daglige arbejde, da det er et område som kunden ikke altid har så stor viden om. Der findes et hav af skomærker. Vi køre altid med et bredt sortiment af sko. For os er det vigtig at kunne vælge netop den sko, vi finder er mest optimal til den enkelte hest.




Eksempler på udvalget af sko

All Round Sko
God All round sko, der er slidstærk, med god bæreflade og med let overrul. Bruges til de fleste heste/pony som All Round beslag.

Overrulningssko
Overrulningssko bruger vi ofte, hvis hesten træder sko af, eller hvis baghovene rammer forskoene.
Hove med meget flade/lave dragter kan også have gavn af denne sko. Skoen giver en hurtigere og bedre overrulning. Skoen har en bred støtte til dragten

Springbagsko
Skoen er rigtig god til springheste, da der en en ridsning hele vejen rundt i skoens tå, det gør at hesten får bedre greb i underlaget. Skoen er lidt smallerer hvilket gør det nemmere stå fast i underlaget. Fordi den er smallere og har en åben ridsning, er den også lettere.

Dressursko
En sko som er en del bredere end normal, hvilket gør at hesten kommer til at gå mere på toppen af underlaget, fremfor at sidde fast i underlaget. For hesten betyder det at dens gang bliver mere let og elastisk. Hesten bruger derved mere tid i luften, og derved bliver dens bevægelsesmønster mere markant. Skoen giver en god støtte bagtil, og en god bæreflade til dragten, hvilken også er vigtigt når hesten laver fx piaffe og passage.

RayPawers Beslagservice

Se video af vores arbejder HER: